okholm 248 e1557400519413

Del på de Sociale Medier

Søren Okholm

Søren Okholms Kirke-Covers er en af de bedste og mest alsidige løsninger til fantastiske koncertoplevelser med rytmisk musik i kirken. Oplev unikke fortolkninger af kendte kunstnere nøje tilpasset kirkerummets akustik og stemning. Søren Okholm er som sanger utrolig alsidig og bliver ofte engageret som solist i forskellige sammenhænge. Gennem tiden har han optrådt med alle tænkelige typer af orkestre og sunget utallige sange.

Søren er opvokset i Middelfart og startede dér sin musikalske karriere med klaver- og sangundervisning i den lokale musikskole. I 1998 blev han optaget på Det Fynske Musikkonservatorium, og i 2004 dimitterede han som diplomuddannet rytmisk sanger og musiklærer. Efter endt uddannelse har Søren ernæret sig som freelance sanger og musiker.

Han er forsanger i en håndfuld bands, optræder jævnligt som solist med forskellige orkestre og har også medvirket i forestillinger på Odense Teater. Søren har bl.a. optrådt sammen med Lis Sørensen, Peter A.G., Søs Fenger, Shaka Loveless, Erann DD, Monique, Bobo Moreno, Dicte, Søren Huss, Zididada m.fl.

Han bevæger sig ubesværet rundt i forskellige genrer som pop, rock, jazz, soul og besidder en legesyg musikalitet, der gør at ikke to koncerter er ens. Han formår altid at komme ud over scenekanten og ind under huden på publikum med sin varme og indfølende sangstemme.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

ok e1557398662429

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører