vagn egon jorgensen bifald

Del på de Sociale Medier

Vagn Egon Jørgensen & Tina Buchholtz

Mellem himmel og hav

– Koncertfortælling

Denne dynamiske duo tager sit publikum om hjertet gennem sange der spænder fra Inger Lauritzens ‘Glitrende hav’ og Evert Taubes ‘Så Skimrande var aldrig havet’ over store musical klassikere som ‘Don’t cry for me Argentina’ til helt nye sange .

Tina Buchholtz og Vagn Egon Jørgensen er gode fortællere, så koncerten krydres med historier og anekdoter fra et liv med musikken både på og bag scenen.

Som altid, når de to optræder vil der være rig lejlighed for publikum til at synge med på nogle af sangene.

Varighed: ca. 80 minutter

Fra forpagtersøn til orkesterdirigent

– Et harmonika musikalsk foredrag.

Et enestående musikalsk møde med Marguerite Viby blev skelsættende for den 9-årige Vagn Egon fra Nr. Rubjerg i Vensyssel.

Hør ham fortælle om hele den musikalske rejse fra forpagtersøn til orkesterdirigent levende fortalt gennem anekdoter og musik.

Lyt og syng med på viserne, de danske, de svenske, sømandsviserne og de franske … selvfølgelig akkompagneret af Vagn Egon Jørgensen på harmonikaen.

Varighed: ca. 60 minutter

Den musikalske ål – Benny

– Hvem var han egentlig – ham Benny?
Den venlige mand med de blå øjne der underholder som barpianist … mens han drømmer om…? Hvad drømte Benny om?

Hvordan begyndte den musikalske og poetiske rejse, hvor toner og ord tog fat om hans sind og blev til digte, melodier, sange og bøger for både børn og voksne? Mildt og vildt men først og fremmest gavmildt med et poetisk, snoet og musisk sind.

Foredrag ved Tina Buchholtz – en musikalsk rejse gennem nogle af Benny Andersens meritter, sange og digte med fortælling, oplæsning, musik og fællessang.

Varighed: ca. 120 minutter (inkl 15 minutters pause)

Monica Z i Kirken

Denne koncert med Tina Buchholtz som forsanger er en hyldest til Monica Zetterlund og hendes enorme bidrag til jazzen.

Monica Zetterlund var en svensk sanger og skuespiller. Hun var særlig kendt som jazzsanger.

Monica Zetterlund havde sin professionelle debut i 1957 i København med Ib Glindemans big band.

Med ‘Sakta vi gå genom stan (1960), Beppe Wolgers frie gendigtning af “Walking My Baby Back Home”, fik hun sin signatursang.

Ligesom Jan Johansson tog fat på svenske folkemelodier og iklædte dem jazzede klange fortolkede også Monica Zetterlund folkeviserne ind i en jazz tradition.
Tina Buchholtz præsenterer således jazzstandards over Monicas svenske jazzfortolkninger til danske folketoner med krydrede klange.

Koncertens numre kædes sammen af fortællinger og anekdoter om Monica Zetterlunds liv og karriere.

Musikere: Tina Buchholtz – Vagn Egon Jørgensen – Søren Bo Addemos – Bo Valbjørn

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

vagn egon jorgensen 1 bifald scaled

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører