Trio Skala
trio skala cover bifald

Del på de sociale medier

Trio Skala - på video

Trio Skala - Kirkekoncerter 2021

- livsglad og følelsesladet musik

Trio Skala vil gerne invitere til en koncert de kalder ’DRØMME’! En koncert med livsglad og følelsesladet musik, med både danske og latinamerikanske sange og rytmer. Hvor deres nordiske rødder kan mærkes og deres inspiration og passion fra deres musikalske drømmerejser kan føles. En koncert med kendte sange på nye måder og fremmede sange på kendte måder.

Trio Skala inviterer publikum med ind i et musikalsk rum, med store følelser og intense stemninger, og,  hvor der også er plads for lytteren til at drømme! Trio Skala krydrer med skønne rytmer, sjov, glæde og melankoli. Tag med på deres musikalske drømmerejse!

De er alle tre født i Danmark og elsker deres nordiske musikalske rødder, salmer og sange. De har også alle tre været på lange rejser og studier i Latinamerika, Caribien og Afrika og har stor kærlighed til sange, musikken og rytmerne derfra.

Trio Skala refererer til Skandinavien og Latinamerika. De spiller bl.a. Carl Nielsen/Ingemann, Robert Normann/Halfdan Rasmussen, Cesaria Evora, ’I skovens dybe stille ro’, Besame Mucho’, m.m.

Om Trio Skala

Jeanette Arp, sang. Voksede op i forstaden. Som ganske ung stødte hun på latinamerikansk musik og det satte drømme i gang. Det har ført til lange rejser og studier i Sydamerika og Caribien, hvor hun også modtog undervisning i klassisk sang. Hun begyndte at synge professionelt i 1989 og året efter blev hun inviteret med som forsanger på turné i Spanien. Det var starten på en karriere som sangerinde og begyndelsen på en livslang passion.

Carsten Kær, piano og orgel. Er vokset op i Nordjylland, hvor der er masser af plads og tid – også til at drømme. Bl.a. til den anden side af oceanet, til en både fascinerende og skræmmende kultur; sprudlende, farverig, men også mørk! Drømme blev til virkelighed for organisten og pianisten, Carsten Kær, da han på et halvt års rejse i Brasilien og Cuba kom ind under huden på en musik, der både føltes kendt -men også fremmed og udfordrende. Udd. fra konservatoriet og udd. organist.

Jesper Nørløv, perkussion. Opvokset i København og udd. fra Rytmisk Musikkonservatorium. Alle perkussionister drømmer om at rejse til Afrika og Cuba, hvor trommerne har en central plads i musikken. Jesper har været på mange rejser og studieophold i både Ghana og Cuba. Rytmer og melodier hænger unægtelig sammen i musikken herfra. Han spiller som en drøm og er blandt de mest benyttede perkussionister i Danmark.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Trio Skala, er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde nedenstående formular. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.

For booking af Trio Skala ring til - tlf. 7026 0100

▶︎ Se alle vores kunstnere

Book Trio Skala til din næste kirkekoncert – ring 7026 0100
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Booking guide

1

Oplys om arrangementets størrelse, og evt. navn på ønskede kunstner. Benyt formularen eller ring tlf. 7026 0100

2

Sammen finder vi den kunstner der matcher publikum, budget og arrangementet bedst.

3

Når aftalen er på plads, fremsendes en kontrakt til underskrift hos jer. - herefter underskriver vi vores del.

4

Sammen planlægger vi afviklingen af arrangementet - Så oplevelsen kan blive magisk og enestående.