TINA SIEL har gennem de sidste tyve år haft et unikt samarbejde med pianisten Knud-Erik Thrane, hvor de har optrådt med succesfulde koncerter i de danske kirker, forsamlingshuse og koncertsale.
Koncerterne er meget stemningsfyldte, nærværende og indeholder musik i alle genrer. Tina Siel og Knud-Erik Thrane har valgt at koncentrere sig om tre temaer: forår, efterår og jul.
Programmerne er sammensat af årstidens sange, salmer og smukke ballader. Arrangementerne giver plads til det smukke samspil såvel som solistpræstationer.
En koncert med Tina Siel og Knud-Erik Thrane vil til enhver lejlighed efterlade publikum i god stemning og højt humør.
Tina Siel er den landskendte sangerinde, som igennem mange år har været professionel sanger med mange CD udgivelser bag sig. Hun er kendt for sin fløjlsbløde stemme og har en unik evne til at finde ind i sangens sjæl. Tina og Knud-Erik vil føre publikum både stemningsfuldt og humoristisk igennem programmet. Tina Siel viser igen og igen, at hun er en af landets bedste sangerinder og bedre end nogensinde. Tina vil blive professionelt understøttet af pianist Knud-Erik Thrane, som med sin indføling og smukke harmonier vil fuldende duoens ramme for en meget hyggelig og musikalsk koncert.