Søren Krogh Cover

Del på de Sociale Medier

Søren Krogh

Som koncertnavn er vendelboen Søren Krogh en stor musikalsk oplevelse, men han er altså også bare en af musikbranchens bedste og sjoveste historiefortællere. Og Ekstrabladets legendariske anmelder, Peter Nørgaard skrev da også: ”Så længe der findes folk som Niels Hausgaard, Allan Olsen og Søren Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave”.

I 2010 udkom Søren Kroghs meget anmelderroste album, Krogh synger Aakjær, hvor han prøvede kræfter med nye og gamle Jeppe Aakjær-sange. Nogle med den originale melodi og andre med nye.

En koncert med Søren Krogh kan sættes op på forskellig vis. Enten med udgangspunkt i hans digter-plader, bl.a med sange af Jeppe Aakjær og Piet Hein, eller med udgangspunkt i hans egne sange. Forhør venligst.

Søren Krogh har spillet ca. 2500 koncerter, har udgivet 9 cd´er og udgav i 2018 sin første bog, ”Historier” hvor han øser ud af godteposen. Han modtog i 2016 en Danish Music Award som Årets Sanger. I 2013 fik han en som Årets Sangskriver. Og i 2011 fik han Gelsted-Kirk-Scherfig-prisen for sit arbejde med danske sange.

Nu har jeg aldrig opfattet mig selv som sanger”, sagde Krogh, da han modtog Danish Music Award-folk-prisen i 2016 som årets sanger … og fortsatte: ”Men måske mere som historiefortæller…” Folkesanger er måske det mest rammende.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Søren Krogh web scaled

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører