billede 1

Del på de Sociale Medier

Sara Grabow

Sara Grabow er helt sin egen. Alligevel er det nærliggende at præsentere hende som Sebastians datter. Hun er flasket op med poesien og nærvær i sangene, og det ligger dybt i blodet, at musik kan skabe fællesskab som intet andet.

Med projektet EneRum kombinerer Sara musikken med interessen for fordybelse, klang og store spørgsmål som tro, tillid og fællesskab.

Sara har i de seneste år rejst rundt til kirker og katedraler i Danmark, Norge og Frankrig og undersøgt klangene med sin stemme.

”Hvert kirkerum er unikt. Alle har sin egen klang, og det er min store glæde i livet at synge på rummets præmisser.”

Sara har komponeret ni sange, der handler om længsel efter fordybelse. Sangene er optaget i Esrum Klosters abbedsal og er optaget, sunget og spillet af hende selv i En(e)Rum.

”Jeg havde brug for at få skrabet det overflødige væk. Jeg ville ind til kernen og prøve at finde ud af: Hvem er jeg egentlig, som sanger, guitarist og komponist, når jeg kun har mig selv at ’klinge med’? Jeg tror på, at mere nærvær i et fællesrum (musikalsk som socialt) fremmes af fordybelse i et EneRum. Kirkerummet eller det sakrale rum er for mig at se et fantastisk sted, der skaber muligheder for at opleve noget ’for sig selv’, og samtidig være sammen med andre i en fællesskabsfølelse.”

Publikum inviteres til at synge med på enkelte melodistrofer og understreger dermed vekselvirkningen mellem at lytte og at deltage.

Se videoer fra hendes foreløbige EneRum Tour til venstre.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

billede 1

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører