niels-rahbech-cover-bifald

Niels Rahbech

Holder foredrag med fællessang; med Kultur og med Kant; med Musik og Myter og med Sange og Skrøner…

Som foredragsholder trækker Niels Rahbech på mere end 25 års erfaring som formidler af musik og tilbyder to spændende foredrag, der begge har musikken og fællessangen som omdrejningspunkt:

Højskolesangbogens musikalske sprog

Højskolesangbogen er en af Danmarks mest solgte bøger med over 30.000 eksemplarer om året. Den er fuld af dejlige digte, men sandelig også fuld af mageløs musik. Med baggrund i udvalgte fællessange vil Niels Rahbech føre tilhørerne igennem nogle af de mange musikalske sprog, der findes i bogen. Sprog, der taler til os, næsten lige så klart og stærkt som selve de danske tekster. Men i en tilsløret form, der ikke nødvendigvis lige er til at tolke.

Man vil her blive klogere på, hvilke musikalske påvirkninger man er udsat for, både når man synger, men også når man færdes på diverse medier, der alle er fulde af musik. For musikken er et direkte og stærkt, men samtidig også ret hemmeligt sprog.

Anekdoter og fortællinger fra vores musikalske historie.

Med Højskolesangbogen som den håndgribelige historiebog tager Niels Rahbech tilhørerne med på en rejse gennem 700 års musikalsk historie. Højskolesangbogen er en unik sangbog. Dens sange dækker hele vores historie. Fra så langt tilbage at den kun akkurat var nedskrevet, til vores egen tid med vores mange sociale kommunikationsformer. Fra middelalderen til modernismen og videre.

Gennem sangene i bogen, bliver den musikalske historie fortalt på en nærværende og vedkommende måde. Udviklingen i det musikalske sprog er i centrum af fortællingerne. Et sprog, der er spændende og anderledes, men som godt kan være ret uforståeligt og tilsløret. Derfor bliver det behandlet og forklaret. Der bliver også plads til anekdoter om komponister og deres epoker.


 

Niels Rahbech er uddannet specialiseret cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. 

Han arbejder som kapelmester for musicals og teaterkoncerter, som pianist og akkompagnatør for kor og sangere, som kordirigent med en stor mængde koncerter bag sig, som komponist af egne værker og arrangør af andres, og sidst som underviser i klaver og musikteori. 

Niels Rahbech har spillet til fællessang og holdt musikalske foredrag i højskoleverdenen i mere end 20 år.

Niels tilbyder foredrag, der inddrager publikum på bedste vis, idet fællessangen er integreret i foredragene. Den fælles sang er med til at skabe et unikt og trygt rum, hvor alle kan føle sig tilpas. Desuden er humor og den fælles, positive latter en vigtig ting, når Niels holder foredrag. 

Emnerne kan tilpasses efter behov.
Begge foredrag kan tilpasses stort set i den længde, der passer jer bedst. Det korteste er 45 minutter. Det længste er ca. 2 gange 50 minutter.

niels-rahbech-bifald

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører