mirja klippel bifald

Mirja Klippel

Med en stor stemme, et inderligt klangunivers og en sans for at skrive sange, der forbinder dybt personlige erfaringer med billeder fra den nordiske natur, har den finske sangskriver, sanger og multi-instrumentalist Mirja Klippel markeret sig som et særligt talent på den alternative folk-scene.

Allerede hendes debut-EP Lift Your Lion (2016) indbragte den københavner-baserede musiker en Danish Music Award Folk som årets sangskriver. Siden har hun turneret flittigt i både Europa, Rusland og Nordatlanten, ligesom hun i 2018 udsendte det roste fuldlængde-album River of Silver. Med sit seneste album, Slow Coming Alive, føjer hun atter nye nuancer til sin alternative og poetiske folk og fortsætter med at udvide dybderne og højderne i sin sangskrivning.

Selv siger hun:

“Nogle af de mest smertefulde øjeblikke i mit liv, har samtidig været nogle af de mest hellige. I den mest intense smerte kan der opstå et glimt af klarhed, som et lyn. Jeg er vendt tilbage til digte fra min barndom og teenage-år, og det har været en helende proces at omfavne disse øjeblikke af uskyldstab med den erfaring, jeg bærer på i dag. En proces, som flød ind i sangene fra albummet”.

Processen afspejles i Klippels sange, der omfavner lytteren med lige dele styrke og skrøbelighed, hvor fortællinger med afsæt i det nære og personlige trækker linjer, ikke bare til den omliggende verdens sociale uretfærdighed og snærende bånd, men også til håbet om en bedre fremtid.

Med sin faste musikalske medrejsende Alex Jønsson, på guitar og effekter, drager hun publikum ind i et organisk og atmosfæriske univers, hvor personlige erfaringer åbner op for psykologiske dybder, og hvor intime rum går hånd i hånd med rå og vilde landskaber.

Referencer

“Mirja Klippel kan ikke anbefales varmt nok!” – Diskant (DANMARK)

“…a folk diamond for filigree-pop-audiophiles” – Glitterhouse (TYSKLAND)

“I tried to find a way to compare her to another artist, but simply couldn’t. There was only Mirja Klippel.” – Postimees (ESTLAND)

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

mirja klippel bifald

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører