Maud & Langkilde
sh duo foto

Del på de sociale medier

Maud & Langkilde - Kirkekoncerter 2021

poetiske koncerter

Duoen Maud & Langkilde så første gang dagens lys i 2015.

Her er tale om to yderst rutinerede musikere med flere årtiers erfaring og hundredvis af koncerter, festivaler og tv-shows på bagen.

Maud Kofod og Robert Langkilde har slået sig sammen i forlængelse af deres gode samarbejde i tidligere orkestre. Efter flere år på de største scener i både ind- og udland besluttede de sig for at fordybe sig og vende tilbage til rødderne. De havde lyst til at møde deres publikum i et mindre og mere intimt rum.

Med Roberts klassiske baggrund og Maud som er vokset op med musikken og kristendommen hånd i hånd var det meget nærliggende at valget faldt på kirken. Netop kirkerummet giver plads til indlevelse og fordybelse og danner en smuk ramme for den fantastiske glæde, som musikken og fællesskabet bringer med sig.

Maud & Langkilde har noget på hjertet, når de med få og enkle virkemidler – sang, klaver, guitar og saxofon – fylder rummet med salmer, sange fra den danske og internationale sangskat, og ikke mindst deres egne poetiske kompositioner.  De har med stor kærlighed sammensat et anderledes og inspirerende repertoire, som er blevet til en række forskellige koncertmuligheder serveret med charme, sødme og inderlig kærlighed til musikken og publikum.

Udover kirkekoncerterne tilbyder de to erfarne musikere også spændende interaktive workshops for kor og konfirmander.

Koncert – ”De 4 årstider”

Hundredvis af begejstrede publikummer tager næppe fejl!

Evnen til at formidle musik og sang har altid spillet en vigtig rolle i samværet mellem mennesker.

”De 4 årstider” er en række poetiske koncerter, med et udvalg af de skønneste sange fra den danske sangskat.

Koncerterne er på smukkeste vis tilpasset årstiderne. Repertoiret, bestående af salmer, viser og egne kompositioner, har været under kærlig bearbejdning og fremstår smukt, med stor respekt for det originale, akkompagneret af klaver, saxofon, klassisk og elektrisk guitar.

Oplev i Maud & Langkildes egne fortolkninger at få spillet foråret ind med eksempelvis ”Den blå anemone”, ”Vårvise” og ”Det er i dag et vejr”.

Hvad med at nyde solen og sommeren med sange som ”En yndig og frydefuld sommertid”, ”Here Comes the Sun” og ”I skovens dybe stille ro”.

Man kan også gå vinteren i møde med en stemningsfuld efterårskoncert og lytte til ”Nu falmer skoven”, ”Efterår” og ”Regnvejrsdag i november”.

Eller man kan vælge en vinterkoncert og varme sig med sange som ”Det er hvidt herude”, ”Sneflokke kommer vrimlende” og ”Spurven sidder stumt bag kvist”.

Udover årstidskoncerterne har de to erfarne musikere sammensat en højtidelig julekoncert bestående af julens smukke traditionelle salmer krydret med nyere julesange. Her vil man kunne glæde sig til højtiden med ”En rose så jeg skyde”, ”Dejlig er jorden”, og nynne med på sange som ”Juletræet med sin pynt” og ”The Christmas Song”.

Duoen Maud & Langkilde, bestående af Maud Kofod og Robert Langkilde, har siden den så dagens lys i 2015 spillet talrige årstidskoncerter rundt omkring i danske kirker, menigheds- og kulturhuse. De har med stor succes også spillet deres sommerkoncert udenfor, under åben himmel.

Det er også en mulighed at samarbejde med lokalt kor om medvirken ved koncerten.

Andre skrev om ”De 4 Årstider”:

Maud Kofod og Robert Langkilde besøgte Svinninge Kirke i efteråret 2015 og leverede en samling sange og salmer, der bevægede alle i kirken. Med få og enkle midler – sang, klaver, guitar, saxofon og et rasleæg – formidlede de kendte danske sange og salmer samt nogle af Mauds egne sange og instrumentalstykker. Der blev sunget med på kendte numre som “I skovens dybe stille ro”, “Here comes the sun” og “Tusind stykker”, og Mauds gospelfeeling skinnede flot igennem i en festlig fællessang. Hun synger indlevet og klangfuldt og bliver hjulpet smukt frem af Roberts guitarspil. Han leverede i øvrigt nogle herlige soli henover sange og salmer, hvor elguitaren får fuld skrue på rocksounden. En fornøjelig og gribende oplevelse, der højnes af den gode lyd i et kirkerum” – Asbjørn Hansen, sognepræst i Svinninge Kirke

Det var en succes!” – Grevinge Kirke

Poetisk, kærligt, smukt! En oplevelse man tager med sig hjem og gemmer i hjertet.” – Pia Havre

Søndag den 28. april 2019 var vi til koncert i en fyldt Sædder kirke, og hvilken oplevelse.
Maud Kofod og Robert Langkilde underholdt os i godt en time, Maud med sang, klaver og saxofon og Robert på ekskvilibristisk el- og akustisk guitar og sang. Begge meget kompetente.
Følsomme ballader, mange dejlige melodier og fællessang, hvor hver side af salen sang hver sin melodi, i harmoni med hinanden. Særdeles inspirerende. Det skal prøves.
Det er ikke sidste gang vi finder vej, når Maud og Langkilde giver den gas. Det kan varmt anbefales.” – Ketty og Jens Olsen

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Maud & Langkilde, er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde nedenstående formular. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.

For booking af Maud & Langkilde ring til - tlf. 7026 0100

▶︎ Se alle vores kunstnere

Book Maud & Langkilde til din næste kirkekoncert – ring 7026 0100
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
lars fiil bifald 1

▶︎Lars Fiil

trio skala cover bifald

▶︎Trio Skala

Booking guide

1

Oplys om arrangementets størrelse, og evt. navn på ønskede kunstner. Benyt formularen eller ring tlf. 7026 0100

2

Sammen finder vi den kunstner der matcher publikum, budget og arrangementet bedst.

3

Når aftalen er på plads, fremsendes en kontrakt til underskrift hos jer. - herefter underskriver vi vores del.

4

Sammen planlægger vi afviklingen af arrangementet - Så oplevelsen kan blive magisk og enestående.