Koncertforedrag: ”Bent Fabricius-Bjerre” v. Langeland Trio
Bent Fabricius-Bjerre er et navn der svært at komme udenom når man taler om dansk musik. I løbet af sit liv komponerede han et hav af melodier som er kendt og elsket, stadig den dag i dag. Fra det inderlige og melankolske, til det muntre og festlige komponerede Bent Fabricius-Bjerre musik til stort set alle anledninger og stemninger man kunne befinde sig i, med det fællestræk, at der altid var en del af Bent i musikken.
Det er ikke blot melodierne, der er interessante og fængede – Bent levede et spændende liv der gav ham titler som blandt andet jazzmusiker, kapelmester, forretningsmand og tv-vært. Langeland Trio kommer både ind på musikken, samt manden bag. Musikalsk var Bent Fabricius-Bjerre med på mange ”bølger”. Der var jazz, klassisk, filmmusik, ”jingles”, og så en hiphop plade med Dan Rachlin.
Trioen spiller musik af Bent Fabricius-Bjerre, hvor der mellem numrene vil være fortælling om musikken og manden bag. Der vil være mulighed for et genhør med de største “hits”, samt at stifte bekendtskab med noget af det mindre kendte. De garanterer en hyggelig og humoristisk koncert, hvor vi vil komme hele følelsesspektret rundt. Bent Fabricius-Bjerres utrolige liv skaber rammen for masser af gode fortællinger. Ikke et foredrag er ens og de gør meget ud af at inddrage publikum, hvor det også er mere end tilladt at synge med!
Andre koncertforedrag:
Langeland Trio har flere koncertforedrag i støbeskeen – blandt andet et om Kai Normann Andersen. De tager gerne imod forespørgsler skulle der være en kunstner eller genre du/i har lyst til at have de dykker ned i. Skulle eventet kalde på at musikken har mere en karakter af ”baggrundsmusik” kan dette også sagtens arrangeres.
Trioen består af
Niels Langeland Jensen – Guitar, Bas og fortælling
Matthias Bjørnestad – Klaver
Nynne Spangegaard Rasmussen – Sang
*Trioen har mulighed for selv at medbringe lydanlæg skulle det være nødvendigt.