Katrine Muff Enevoldsen kendt som sangerinde og pianist i Fællessang hver for sig på DR, hvor hun med sin smukke stemme og sin store indlevelse og viden om musik har bragt sangene helt tæt på seerne.
Med udgangspunkt i fællessang fra den nye Højskolesangbog fortæller, spiller og synger Katrine hendes egne kompositioner og nye yndlingssange fra den blå bog. Katrine fortæller levende om sin vej ind i musikken og hvordan en god melodi kan gøre hele forskellen for en tekst. Katrines mantra er “Det handler ikke om hvordan det lyder, men hvordan det føles” og efter en aften med højskolesange og fællessang går man derfra med et smil og en ny sang på læben.
Katrine Muff Enevoldsen er desuden komponist, korleder og højskolelærer og er også kendt som sangcoach i talentshowet X Factor og DR-programmet Fra skrål til skønssag. Katrine har sine musikalske rødder i de danske salmer og Højskolesangbogen, hvor hun selv har fået optaget 5 af sine egne kompositioner. Hun indspiller og optræder med nogle af Danmarks bedste musikere som Sebastian og Oh Land og trækker som solist på sit fundament i den danske pop-, vise- og højskoletradition.
Katrine er en ægte musikformidler, der også brænder for at fortælle om sin musik, betydningen af teksterne og hvorfor musikken er et unikt samlingspunkt for mennesker.