Jorden rundt med Katrine
En magisk, sjov og lærerig mini-teaterkoncert, med musik fra Jorden rundt med Katrine (soloalbum).
Har du prøvet at rejse til Kina, Indien, Mongoliet og New Zealand på én dag? Nej, vel?
Det kan du opleve nu! Find eventyrlysten frem, og tag med Katrine Bille på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden, på jagt efter den skønne, altædende flodhest, Bimse.
Inspireret af sin egen jordomrejse, har Katrine Bille skrevet børnebogen “Jorden rundt med Katrine”, der er udgivet hos forlaget Gyldendal. Sammen med bogen har Katrine udgivet et soloalbum af samme navn med 11 iørefaldende sange om andre lande.
Sammen med sine dygtige musikere (og gode rejsekammerater) tager Katrine børnene og deres voksne med på en sjov, lærerig og musikalsk fortælling om pruttende pandaer i Kina, Mongoliets nattehimmel og livet under vandet i Det Indiske Ocean.
Glæd jer til at komme Jorden rundt med Katrine.
Varighed: Forestilling/koncert 45 min. – Autografer, billeder, bogsalg og bogsignering efter koncerten, er en del af prisen. (Hvis der ikke er en bagkant).