karsten holm bifald

Del på de Sociale Medier

Karsten Holm

Ni unikke sangforedrag med Karsten Holm

Her er ni forskellige underholdningstilbud rettet mod ældre/seniorer

Sangforedrag og senior-underholdning er i de senere år blevet en væsentlig del af Karsten Holms virke, og i skrivende stund kan du vælge mellem ni forskellige sangforedrag. Alle er skræddersyet til seniorpublikummet.

Sangforedragene er bygget op i to afdelinger – som regel adskilt af en indlagt kaffepause.

Sangforedrag

Historien om Bent Fabricius Bjerre

Stig Nørregaard og Karsten Holm er igen gået sammen, denne gang for at synge, spille og fortælle om en af de største musikalske personligheder i Danmark, nemlig Bent Fabricius Bjerre, som døde d. 28. juli 2020, efter kort tids sygdom.
Stig og Karsten vil i denne koncertfortælling spille og synge nogle af de bedste sange og melodier, af manden, og fortælle anekdoter og historier om ham. Med nedslag i de næsten 90 år, som karrieren varede, vil publikum komme med på en lang musikalsk rejse. Du kan høre nogle af sangene på www.karstenholm.dk

”Nattens sidste cigaret” ”En enkelt melodi til dig” ”Forelsket i København” ”Alleycat” ”Pusterummet”
Koncertfortællingen varer ca. 70 min.

Bent Fabricius Bjerre har sagt:
”Forelskelse er jo én ting, mens kærlighed er noget andet. Det er omsorg.”

Historien om Bent Fabricius Bjerre består af: Stig Nørregaard: klaver & sang
Karsten Holm: sang & guitar

Historien om Frank Sinatra

Da Karsten var 12 år gammel, tog hans storebror ham med til enkebal på Låsby kro, en lørdag eftermiddag, hvor han var oppe at synge ”My way” med orkesteret Woodoo. Han sang den for at blære sig over for sin lillebror, og det gjorde stort indtryk. Dette blev startskuddet til den spirende interesse for crooner-sang og Sinatra i det hele taget.

Frank Sinatra er ligesom Elvis Presley og Beatles en af de største helte i Karsten Holms musik og sang-univers. Frank har, med sin unikke sangteknik og timing, været læremester og inspirationskilde, en man altid kan søge tilbage til og blive bedre af at høre på og lære af. Sangen ”My Way” er også gået hen og blevet en af mine kendingsmelodier, en showstopper og det perfekte ekstranummer.

Han var kongen af cool og crooneren over alle croonere med fast plads på hitlisterne gennem 6 årtier, og stjerne på filmlærredet i næsten lige så lang tid. Mændene kunne se sig

selv i ham, og kvinderne elskede ham, de fleste på afstand som fans, publikum og tilskuere, men en hel del som elskerinder.

Alt det og meget mere kommer Hr. Holm ind på i ”Historien om Frank Sinatra”. I stil med mine andre shows/sangforedrag, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og de fantastiske sange.
Der vil sange fra 40 ́ne til 90 ́erne, sange som:

  • My way
  • Strangers in the night
  • New York, New York
  • One for my baby and one more for the road I ́ll never smile again
  • Night and day
  • In the wee small hours of the morning
  • og mange flere………..

Historien om John Mogensen

John Louis Mogensens sange og historierne og anekdoterne om ham.

John Mogensen er lyden af mange danskeres barndom og ungdom, og også Karsten Holms. ”Der er noget galt i Danmark”, ”Så længe jeg lever”, ”Fut i fejemøget” og alle de andre, – de står mejslet fast i knolden og i hjertet på de fleste af os. Efter ”Historien om Otto Brandenburg” – var det også naturligt for at kaste sig over hans musik, også da de jo begge var med i ”Four Jacks”.
Efter Otto mødte Poul Rudi Jensen ved en sangkonkurrence på Bornholm, fandt de John Mogensen på et værtshus (sjovt nok) i København, han var netop blevet smidt ud af ”Blue Boys” – på et andet værtshus fandt de Bent Werther, og så blev de til ”Four Jacks”. John blev hurtigt lederen af kvartetten. Gruppen blev opløst i 1963, og John Mogensen fortsatte som pianist på Oslo-bådene, til familiefester og på mindre værtshuse.

“Der er noget galt i Danmark” (1971) blev startskuddet til hans store gennembrud som solist. Han blev en fast bestanddel af Dansktoppen og andre danske hitlister, og han havde helt sin egen stil. Han fik stribevis af hits frem til sin alt for tidlige død i 1977. John Mogensen havde problemer med alkohol, hvilket for alvor blev synligt hen mod slutningen af hans karriere, hvor han aflyste flere og flere koncerter. Dette skyldes også, at han havde problemer med præstationsangst. Hans sange var ofte selvoplevede, som f.eks. ”Sidder på et Værtshus”

I stil med de andre shows/sangforedrag jeg tilbyder, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og sange. Jeg har fantastiske sange med og i en forrygende kvalitet. I kommer til at høre:

  • Sidder på et værtshus
  • To men ́sker på en strand
  • Fut i fejemøget
  • Der er noget galt i Danmark
  • og mange flere….

Historien om Cliff Richard

Karsten Holm synger et udpluk af de utallige Cliff-hits – og fortæller historien om verdens ældste teenager.
Man var enten til Elvis eller Cliff, Beatles eller Stones. Karsten var lidt til det hele, – selv om Elvis var hans største idol, fulgte Cliff lige efter, – Karstens første rigtige LP var med Cliff, så han har også fulgt Cliff hele vejen.
Cliff bliver kaldt den evige teenager, – det kan der være noget om. Han har rundet de 80 år nu, og venter bare på at kunne komme ud og fejre endnu er jubilæum.

Karsten Holm fortæller en flig af historien om Harry Roger Web, som han faktisk er døbt. Lidt om drengeårene, den tidlige start i 1958, hvor han brød igennem med ”Move it” Europas første rock ́n roll nummer, – og videre frem. Om hans stærke tro, og hans ungkarletilværelse og meget mere.

I får par håndfulde sange, – mest fra de tidlige år.
Eksempler fra repertoiret:

  • Living Doll
  • Summer holliday
  • I love you
  • It ́ll be me

Historien om Johnny Cash

Siden 2013 har Karsten, sammen med Cash-trioen, turneret rundt til landets kirker med koncertfortællingen ”CASH I KIRKEN”, nu vil der være mulighed for at få ”Historien om Johnny Cash”, hvor han træder op alene. Her vil karsten Holm, i stil med koncerterne i kirkerne, fortælle Cash ́s historie og synge sangene, men gøre det alene, til eget guitar akkompagnement og backingmusik i forrygende kvalitet.

Bob Dylan sagde om Johnny Cash: ”Han var som Nordstjernen – du kunne styre dit skib efter ham”

Rick Rubin sagde: ”Hans storhed var ikke at han var en stor sanger og sangskriver – det var han – men det er ikke derfor vi elsker ham, vi elsker ham fordi han var et stort menneske, og hans menneskelighed skinnede igennem hans arbejde. Hvis han havde været arkitekt ville vi også have elsket ham for det.”

Engle og dæmoner blander sig med countrymusik og amerikansk musikhistorie, når sangeren Karsten Holm leverer ”Historien om CASH”. En musikalsk fortælling om Johnny Cash og den evige kamp mellem det religiøse og tilværelsens skyggesider, der var en enorm drivkraft for ham som kunstner.

”Historien om CASH” handler om Johnny Cash og de indre kampe, han hele sit liv udkæmpede, og som udmøntede sig i de formidable sange og fortolkninger, han efterlod til denne

verden. Karsten Holm fortæller om Cash’ tro, hans dæmoner, stofferne og alkoholen, hans kamp for at holde misbruget nede – den evige kamp mellem det gode og det onde.

Eksempler fra repertoiret:

  • Ring of fire
  • She used to love me a lot
  • Long black vail
  • San Quentin

Historien om Otto Brandenburg

”Baggårdspumaens” sange og historien og anekdoterne om Otto Hermann Max Brandenburg

Efter en optræden i TV2 Charley i 2014, hvor Karsten sang ”To lys på et bord” – blev det naturlig for ham at hans nye projekt skulle handle om Otto Brandenburg. Otto er den helt rigtige forlængelse af Historien Om Elvis, Kim Larsen og Giro 413. Det er med stor fornøjelse at jeg vil tilbyde dette sangforedrag, som ligesom de andre, tager en lille times tid.

Danmarks første teenageidol blev født 4. september 1934 og døde 1. marts 2007 – 72 år gammel. Faktisk noget af en præstation, med det til tider, hårde liv han levede. Ottos karriere strakte sig over mere end 50 år. Det begyndte med violin, men skolekammeraten Ib Glindemann, fik ham til at skifte jazz-guitar. Succesen tog fart med ”Four Jacks”, som han var med til at starte.

Han blev Danmarks første teenageidol, eller Danmarks Elvis, blev berømt i Sverige og Tyskland. ”To lys på et bord”, kender vi alle, selv om den blev nummer chok. Han blev en vaskeægte crooner alla Frank Sinatra. Han blev skuespiller, visesanger, spillede revy, ja remsen er alenlang. Og ind imellem faldt han i de sorte huller, men som en korkprop kom han op til overfladen igen og igen.

Jeg vil gerne fortælle lidt af historien om manden, synge de sange han sang, kort sagt tegne et portræt af manden. I stil med de andre shows/sangforedrag jeg tilbyder, bliver det en vekselvirkning mellem foredrag og sange. Jeg har fantastiske sange med og i en forrygende kvalitet.

Eksempler fra repertoiret:

  • To lys på et bord
  • Når en sailor går i land
  • Susanne, Birgitte og Hanne
  • Min elsning du er som en rose

Du kan høre nogle af sangene på: www.karstenholm.dk

Historien om Giro413

En samling af de elskede Giro 413 sange og historien fra udsendelsens første godt 70 år

De fleste af os har mange minder og stemningsbilleder om ”Giro413” hvad enten man er ung eller gammel. ”Giro 413” er også duften af varm middagsmad om søndagen, flæskesteg, karbonader eller noget helt tredje. I 1946 var krigen slut, men eftervirkningerne var bestemt ikke forbi.

Flygtningestrømmen var massiv over hele Europa, først of fremmest i Tyskland, men også i Danmark var det voldsomt. Statsradiofonien, som

Danmarks Radio hed dengang fik en ide om at lave nogle ønskekoncerter i radioen, hvor lytterne kunne samle penge ind til disse flygtninge, sende et beløb ind til radioen, som så ville give pengene videre til det gode formål. Som tak kunne lytterne få et musikønske opfyldt. Programmet hed: ”Lytternes ønskekoncert på grammofon”. Udsendelsen blev en stor succes og man lavede flere udsendelser, men først i 1950 blev det til det vi kender det i dag.

Det var da Otto Leisner som og fandt på det mundrette navn ”Giro413” og resten er historie, som man siger.

Karsten synger nogle af de sange, i forskellige genrer, som er blevet spillet gennem de mange år. Fra Gustav Winckler og Bjørn Tidemann,

Kim Larsen og Lars Lilholt.
Det bliver en tidsrejse der strækker sig fra midten af 40 ́erne til nu.

Karsten Holm får i dette sangforedrag brug for sin sangerfaring og konservatorieuddannelse, da ”Giro 413” repertoiret spænder vidt. Lige fra opera over viser til rock og pop – nærmest alt forekommer i dette sangforedrag.

Eksempler fra repertoiret:

  • Lille sommerfugl
  • Jeg vil vente ved telefonen
  • Kald det kærlighed
  • Den gamle gartner

Historien om Kim Larsen

Larsens sange og noget af historien om Kim Melius Larsen

Danmarks nationalskjald, Den store gavflab, eller bare Kim Larsen – født d. 23 oktober 1945 og død d. 30. september 2018. Kim Larsen fik sit gennembrud i 1969 med gruppen Gasolin, og siden slutningen af 70’erne har han været Danmarks førende og bedst sælgende sanger og komponist.

Da han startede i begyndelsen af 70 ́erne var han én af de kunstnere, som man enten ikke kunne fordrage eller elskede. Alt dette er ændret i dag. Alle elsker Kim Larsen – ung som gammel.

Karsten Holm har sunget Kim Larsens sange i mange år, og det var ikke svært at sammensætte materialet til dette sangforedrag, og så har han altid haft visse fortrin for af gi’ den som Kim Larsen, nemlig flaben/munden. Og Karsten Holm rammer tonen, så man kommer i den rette stemning.

Ud over sangene og musikken vil Karsten også fortælle historien om ham. Vi skal have de gode sange fra “Langebro”, “Maria” til nyere, så som: “Dengang da jeg var lille”. Udover at synge sine egne sange har Kim Larsen også gennem hele karrieren fortolket andres sange, f.eks. med “Sange fra glemmebogen” som vi også skal høre et par stykker af. Når Kim Larsen fortolkede en sang, lød det altid som han selv havde skrevet den.

Eksempler fra repertoiret:

  • Langebro
  • Kvinde min
  • Masser af succes
  • Blaffersangen
  • Kvinde min

Du kan høre nogle af sangene på: www.karstenholm.dk

Historien om Elvis Presley

Autenticitet, nærvær, smuk sang og sans for detaljen er fundamentet for sangene i Karsten Holms musikalske foredrag ”Historien om Elvis
Presley”.
Elvis Presley er i den brede offentlighed mest kendt for rock ́n roll og de på hans tid vovede hoftesving. Men Elvis var et troende menneske og havde en særlig passion for gospelsange, som han sang ofte og gerne med stor indlevelse og nærvær. Sangene er blot ikke blandt de mest kendte. Ikke desto mindre blev de tre amerikanske grammys som Elvis modtog, alle tildelt for gospeludgivelser.

Det er denne, for mange, ukendte side af Elvis som Karsten vil forsøge at afdække på, forhåbentlig, smagfuld vis.
Karsten Holm er konservatorieuddannet operasanger, men har sunget Elvis og rock’n roll fra jeg var ganske ung. Han tilstræber at tilsætte en god portion
personlighed i hans fortolkning af Elvis’ sange, hvilket mange har bemærket, og givet ham stor anerkendelse for.

Eksempler fra repertoiret:

  • In the ghetto
  • Always on my mind
  • Love me tender
  • Og mange flere….
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

karsten holm bifald

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører