Kaare Norge kirkekoncerter 2021
Med sit solospil har Kaare Norge nu igennem flere årtier tryllebundet publikum, høj som lav i alle aldre. Dette har gjort Kaare Norge til en eftertragtet instrumentalist, som mestrer at spænde sit repertoire fra de helt store komponister som Bach, Mozart, Chopin, til de mere folkelige melodier fra nær og fjern, over til de store populære navne som The Beatles og Led Zeppelin, for bare at nævne nogle få eksempler.
På repertoiret i år er: Bach, Mozart, Chopin, Carl Nielsen, Evert Taube, nordiske folkemelodier, The Beatles og Kaare Norge m.fl.
”Med sin udprægede indlevelsesevne og sine egen vellykkede arrangementer af Carl Nielsens melodier gør Kaare Norge med sit nye album en af Danmarks største komponister stor ære.” – Rachel Einarsson, Jyllands-Posten.
”Man vil ikke finde nogen fyrige tekniske udskejelser her (selv om fremførelsen hele vejen igennem er en sand stjernepræstation); stemningen er tværtimod i høj grad melodisk og ophøjet med kun stedvise strejftog ind i lidt mørkere, komtemplative afkroge. Dette er spirituel musik; roligt opløftende, i sandhed helende for sjælen, smukt spillet og tidløst.” – Blair Jackson, Classical Guitar Magazine (oversættelse: Bente H. Gyldensted).
Kaare Norge har udgivet 24 cd-albummer, modtaget fire guldplader og en platinplade. Hans seneste album “AMOROSO” har Kaare Norge komponeret alle numrene med kærlighed til guitaren og musikken. Han håber, at de nye kompositioner kan åbne sindet med fred og kærlighed.
Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Kaare Norge, er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde nedenstående formular. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.
For booking af Kaare Norge ring til - tlf. 7026 0100
▶︎ Se alle vores kunstnere