jotun revolution bifald

Del på de Sociale Medier

Jotun Revolution

Jotun Revolution blev født på de tågede heder og i de mørke, tætte skove i Jylland. Dansk og skandinavisk folklore kommer til live i sange som fortæller om naturen og de mystiske væsner, som bebor den. Træd med ind i et musikalsk landskab, hvor nordisk og keltisk folkemusik møder klassiske tonaliteter og historiefortællingen fra musicals.

Sangen “The Spirit of Gallows Hill” fortæller om en galgebakke i Jylland, hvor områdets vætte blev fordærvet af menneskers ondskab. “Allure of Will O’ the Wisp” er et spindelvæv af lyde, som hypnotiserer og lokker naive skovgængere ned i mosens kolde favn, mens “Waltz of the Fae Folk” tager dig ind i hjertet af feernes dans på Elverhøj.

Eversong: Når træerne synger deres vuggevise

Eversong er Jotun Revolutions første single.

Dybt i den fugtige, mørke fyrreskov i Vestjylland taler træerne. Mellem dem står en lille birk. Stadig ung, men vis. For i hendes rødder bor årtusinders visdom og hukommelse. Sidst på året, før bladene endnu havde sluppet deres greb og træets trætte grene, fortalte hun en historie. Under hendes krone hørte vi træernes vuggevise: “Eversong”.

MUSIKKEN

“Vi samler sange og fortællinger, gemt i den danske natur, spirende i vor underbevidsthed. Historier som venter på at blive fortalt, væsner fra folkloren, hvis stemmer vi har hengemt i bøgerne, men som taler blødt og legende i havets bølger, og i vinden, som ruller over Mols Bjerge. I vores sange kommer folklorens stemmer til live, og naturen får en stemme.”

BANDET

Bandet består af HC Molbech (blokfløjte, gemshorn, percussion og vokal), Christine Kammerer (vokal og lyre), Ursula Pedersen Klindt (cello, gambe og vokal), Lasse Olufson (lut, drejelire og sang) og Benjamin Barfod (percussion). Alle i bandet har i andre bands og sammenhænge optrådt mange år både i Danmark og internationalt.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

jotun revolution bifald

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører