Sangskriveren, forfatteren og sangeren Henrik Strube sammen med Pete Repete, en af landets bedste orgel/pianospillere, der har spillet sammen med Big Fat Snake, Sanne Salomonsen, C.V. Jørgensen m.fl.
Det er poetiske sange og underholdende indslag. Barokke og ustyrligt humoristiske fortællinger fra et hverdagsliv. En koncert med tyngde og indhold krydret med smil, livsglæde og masser af humor! – Og en musikalsk oplevelse i topklasse med udvalgte sange fra Henrik Strubes 16 albummer.
”I kirken er der plads til store ord og smuk musik, der kan indramme et menneskeliv. Derfor passede Henrik Strubes stemme og tekster så fint ind i rummet, når han sang om længsler, håb, tab og kærlighed.” – sognepræst Dorte Volck Paulsen, Bredsten pastorat.
”Ingen letkøbte floskler, men insisterende og vedkommende tekster, som alle kan identificere sig med.” – Louise Adrian, leder af Fangekoret.