bjarke-falgren-cover-bifald

Del på de Sociale Medier

Bjarke Falgren

Den prisvindende og 4 dobbelte DMA-vinder Bjarke Falgren byder, med sin 300 år gamle violin, på en musikalsk rejse med personlige, passionerede fortællinger tilsat alle de store følelser, som musikken kan byde på. Bjarke Falgrens egen musik henter inspiration fra en “verden af musik” med folkemusikken, jazzen og den klassiske musik som omdrejningspunkt.

I solokoncerterne indgår improvisation og skabelsen i nuet også som centrale elementer og Bjarke bruger bl.a. loop-pedal til at skabe hans stærkt personlige lydunivers.
Mange fremhæver Bjarke som en spillemand, der mestrer hans instrument til en grad, der bl.a. gjorde at selveste Svend Asmussen, før sin død, bestemte at Bjarke, som den første, skulle modtage “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017”.

Siden 7 års alderen har Bjarke passioneret dedikeret sig selv til at mestre sit instrument og den musik, der strømmer igennem hans næsten 300 år gamle sigøjnerviolin. Svend Asmussen – af mange set som verdens største jazz violinist – har begejstret betegnet ham som sin arvtager og bestemte før sin død i 2017 at Bjarke skulle være den første modtager af “The Ellen & Svend Asmussen Prize 2017” Senest har Bjarke også modtaget Trelleborgfondens Kulturpris: “Grundtvig-Marie prisen”2017.

Bjarke turnerer verden over og har udgivet 11 cd’er. Desuden skriver og producerer Bjarke film og teatermusik, underviser på musikkonservatorier i ind og udland og har arbejdet med et utal af navne på den danske og internationale musikscene.

Referencer

Som arrangør får du altid mere end du regner med, når du booker Bjarke Falgren. Mere varme, mere dialog, mere humor, mere overskud, mere leg. Og så denne helt enorme og hjertelige glæde ved at være musiker og formidler af et metier, der med Bjarke Falgrens talent rækker langt, langt videre end titlen kunstner.” – Sofie Rask Andersen, Dramaturg KGL+, Det Kongelige Teater

Bjarke Falgren havde, med sit elskelige gemyt, alle i sin hule hånd fra start til slut. Bjarkes fine, drømmende og billedrige toner og klange er ganske enkelt perfekt til kirkens rum, som kun forstærker den store følsomhed og åndelighed, der gennemsyrer både Bjarkes musik og hans smukke, personlige fortællinger fra et rigt rejse- og turnéliv. Tiden gik hurtigt, næsten FOR hurtigt i Bjarkes selskab, Dybt fascinerende og fejende flot. Vi ville have mere. Og vi FIK mere. Det stort anlagte ekstranummer står stadig som en af mine største musikalske oplevelser med lydoptagelse fra en skov som baggrund for et storslået klangunivers, med fine referencer til de mere dramatiske passager i Vivaldis ‘De fire Årstider’.
Alt stod hele aftenen knivskarpt og overlegent formfuldendt, og udløste stående ovationer. Vi gik alle berigede hjem denne aften.
Jeg kan kun på det varmeste anbefale at booke en koncert med Bjarke Falgren.” – Bo Riemer, organist i Gl. Holte Kirke

Bjarke Falgren har flere gange optrådt ved kongelige selskaber på Fredensborg og Christiansborg Slot med stor succes. Hans dygtige violinspil har glædet de mange gæster.” – Christian Eugen Olsen, kgl. ceremonimester

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

bjarke-falgren-bifald

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører