Ann Mette på kirkekoncerter.dk 1

Del på de Sociale Medier

Ann-Mette Elten

De danske salmer har altid betydet meget for Ann-Mette Elten, og hendes smukke fortolkninger har allerede høstet store roser i mange af landets kirker. Ved en kirkekoncert kan du høre hende fortælle om sit personlige forhold til salmerne og høre hende synge dem på sin helt egen måde.

Ann-Mette Elten har i mere end 30 år turneret landet rundt med På Slaget 12, og mange af bandets sange har for længst opnået status af evergreens. Nogle af disse og andre højdepunkter fra hendes efterhånden lange karriere har Ann-Mette valgt at tage med ind i kirkerne.

Og så rummer en kirkekoncert med Ann-Mette Elten en overraskelse af de helt store – Ann-Mettes fortolkninger af nogle af de største klassiske arier! Alle, der indtil nu har oplevet Ann-Mette synge dette repertoire, er blevet overvældede. At en sangerinde med så meget pop i bagagen også mestrer denne genre, var der ingen, der havde regnet med. Så læn dig tilbage og nyd Ann-Mette synge store klassiske sange som ”O mio babbino caro” og ”Pie Jesu” med en følelsesfuld indlevelse, der giver mindelser om de helt store internationale stjerner.

En kirkekoncert med Ann-Mette Elten er en oplevelse, du ikke lige glemmer.

Foredrag: Fra frelserpige til popsanger

Et foredrag, hvor Ann-Mette Elten fortæller om sin eventyrlige karriere lige fra barndommen som frelserpige, over på slaget 12’s gennembrud som 25 år siden og til nu, med succesfuld solokarriere og som sanger i et af landets populæreste orkestre.

Vidste du at Ann-Mette Elten udkom på LP allerede som 12-årig? Eller at hun som 14-årig var solist ved en koncert i Tivolis Koncertsal? Eller at hun som barn mange gange sang på Aalborgs havneknejper? Meget tidligt har hun lært, hvordan det var at synge for andre og hun synes stadigvæk, det er det allerbedste, hun ved. 

En levende og veloplagt fortælling om Ann-Mettes barndommen, hvordan det var at slå igennem som et lyn fra en klar himmel med På Slaget 12, samt hvad der stadig driver hende som sangerinde.

Udover at fortælle vil Ann-Mette aftenen igennem synge et udvalg af sine mest kendte sange.

Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Ann Mette på kirkekoncerter.dk 1

Find billetter til din næste koncert her

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører