Ann & Aberne har spillet en hav af koncerter på festivaler, til byfester og ved firmaarrangementer, på biblioteker, skoler og i børnehaver rundt i landet i 20 år.
På bandets 5 CD-udgivelser har Ann & Aberne formået at lave en stribe iørefaldende sange, der rammer børnene, og beskriver deres virkelighed og hverdag. Musikken er rock, reggae og pop.
Ann & Aberne kan tilbyde en nyudviklet koncert tilpasset foreninger, biblioteker og kirker.
DE SMÅ TÆNKER OGSÅ STORE TANKER
Ann & Aberne har til denne koncert taget fat i de mere tænksomme numre om etik og moral i børnehøjde. Emnerne er venskab og svigt, kærlighed og om at miste.
Ann & Aberne spiller sange som ikke bare skal lyttes til, men som også indbyder til leg og gætterier, fantasi og eftertænksomhed. Koncerten byder på en aktiv dialog mellem børn og orkester på gulv og scene.
Du sagde jeg bar’ sku’ gå
og du aldrig vill’ lege mer’.
Hvorfor blev jeg oss’ så sur?
Nu sidder jeg bare her
og er så lille indeni (Fra ”Endnu engang”)
Gad vide hvad der sker når han dør?
Jeg har aldrig rigtig tænkt på det før:
Mon han bare forsvinder ud i det blå
Eller sidder på en sky med englevinger på?
Gad vide hvad der sker når han dør?
Jeg ved det ikke, det jo derfor jeg spørg. (Fra ”Min oldefar”)