Tlf. 7026 0100

sound-of-silence-cover-bifald

Sound of Silence

SIMON & GARFUNKEL TRIBUTE – UDFØRT TIL PERFEKTION Med Sound Of Silence får man den skønneste musikalske oplevelse og genhør med alle de fantastiske sange fra Simon & Garfunkels ”skattekiste”– numre som: Bye Bye Love, Bridge Over Troubled Water, The Boxer, Mrs. Robinson, Sound Of Silence, Scarborough Fair, Cecilia, The Only Livin’ Boy In New York, Frank Lloyd Wright og mange flere.

Fundamentet i Sound Of Silence er de to sangere og guitarister Jens Peter Løkke og Klaus Phanareth, som har spillet Simon & Garfunkel, siden de var 12-13 år gamle – altså siden starten af 1970’erne, og derfor har de et helt fantastisk samspil og ikke mindst makkerskab. DU KENDER SOUND OF SILENCE FRA Klaus & Jens havde også tidligere et band der hed The Boy’z – Danmarks første”boyband”, der bl.a. var med i Dansk Melodi Grand Prix i både 1990 og 1991 og spillede herefter en hel del koncerter med eget musik. Klaus har skrevet masser af sange og musik til både teater- og danseforestillinger, film og forskellige bands. Jens Peter er ved siden af Sound Of Silence også ”Bryan” i det danske Bryan Adams Jam, som optræder på mange af de større byfester og festivaler rundt om i Danmark.

Klaus & Jens har spillet sammen gennem hele livet og har været inspireret af bands som Eagles, Beatles, Crossby, Stills, Nash & Young, kendetegnet ved de gode melodier, den flerstemmige sang og de flotte kor. Det er blevet til en lang række egne kompositioner, karakteriseret ved deres magiske tostemmige sang, der tåler sammenligningen med Simon & Garfunkel, og som derfor altid været deres ”varemærke”. Så nu har de taget skridtet fuldt ud, og koncentrerer sig udelukkende om Simon & Garfunkel og gør det meget smukt og autentisk.

Liveoptræden med bandet

Med sig på scenen har de enten Christian Dalberg på keyboards eller Troels Skovgaard på guitar og sang. Christian Dalberg er en super dygtig pianist, dirigent og sanger. Han er konservatorieuddannet, arbejder som kirkeorganist og er korleder i flere sammenhænge. Christian har gennem 20 år været komponist og arrangør for Eventyrteateret, hvor han har skrevet musik til de fleste af deres forestillinger.

I Sound of Silence binder han alle de smukke numre sammen med flotte keyboard-arrangementer og kor, der bringer autensiteten helt tæt på. Troels Skovgaard er en af Danmarks bedste guitarister og spiller bl.a. med Ørkenens Sønner og Ivan Pedersen m.fl. Troels er også selv en fremragende komponist, sanger og sangskriver og har udgivet 5 Ep’er i eget navn samt vundet mange priser for sine sange. I denne konstellation smelter hans eminente guitarspil og hans lyse vokal perfekt sammen Sound of Silence.

Oplev Sound of Silence

Under en koncert med Sound Of Silence vil der også blive fortalt sjove historier og anekdoter om samarbejdet mellem Paul Simon og Art Garfunkel – ting de fleste nok ikke lige var klar over. Sound Of Silence vil egne sig rigtig godt til de mindre spillesteder og kulturhuse, kulturcaféer, forsamlingshuse, private selskaber og til kirkekoncerter.

Der er ingen andre i Danmark, som laver Simon & Garfunkel tribute-koncerter – underligt nok, for alle kender jo de legendariske numre – men der er sikkert ingen, der vover det, for stemmerne skal sidde ”lige i skabet”. Det gør både stemmerne og musikken hos Sound Of Silence – så glæd jer!

Om Sound of Silence

Jens Peter Løkke og Klaus Phanareth: Vokal, guitar og percussion. Jens og Klaus har en lang musikalsk baggrund og har tidligere været en del af The Boy’z, Danmarks første boyband. De har turneret landet tyndt og har en unik klang sammen.

Troels Skovgaard: Vokal, akustisk guitar, elektrisk guitar. Troels er en af landets bedste guitarister og en erfaren sangskriver og producer. Han har udgivet flere albums i eget navn og har vundet priser for sit talent.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Sound of Silence er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen til højre. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage til dig hurtigst muligt.

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?
sound-of-silence-bifald

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet for arrangører

Modtag vores nyhedsbrev der er målrettet arrangørerne

Få inspiration, tilbud og bliv opdateret om nye kunstnere