Countrysangerinden Bibbi Jacobsen har i mere end 20 år stået i front på utallige scener. Gennem hele sin musikalske karriere har én kunstner været den helt store inspiration: Dolly Parton.
Stemmen. Sangskriveren. Musikeren. Iværksætteren. Mennesket. KVINDEN.
Dolly har sat sine tydelige spor i Bibbis musikalske liv, og med denne hyldestkoncert inviterer hun publikum indenfor til en aften med musikken i højsædet.
Til koncerterne har Bibbi samlet et band særligt til lejligheden. Sammen dykker de ned i Dollys enestående sangskat med både de store klassikere, historierne bag dem og nogle af de numre, man måske ikke hører hver dag.
Der bliver plads til at lytte, synge med og mindes – alt sammen spillet live med kærlighed og respekt for Dolly Parton og hendes musikalske arv.
For Bibbi er koncerten først og fremmest én ting:
EN TAK.