Die Herren

Del på de sociale medier

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn

Die Herren kirkekoncerter 2017

U2-gudstjenester og kirkekoncerter

Det irske rockband U2’s musik har i snart fire årtier betaget hele verden. Hvad færre ved er, at U2’s tekster og deres indhold altid har været stærkt påvirket af Biblens ord. Lige fra bandets start i slutningen af 70’erne har de været en religiøst inspireret musikgruppe, og tre af medlemmerne står åbenlyst frem med deres kristne tro.

Det er ingen hemmelighed, at deres tekster generelt er funderet i troen på Gud, og mange af sangene har direkte referencer til Biblen og dens ord.

Det danske orkester Die Herren har siden 1991 turneret med U2’s musik og spillet over 2000 koncerter.

Siden 2005 har Die Herren deltaget i flere kirkekoncerter og U2-gudstjenester i Danmark. Det hele startede i Herning Kirke, hvor de i samarbejde med præst Jens Moesgaard Nielsen og kirken lavede den første U2-gudstjeneste – altså en gudstjeneste bygget op omkring Biblens ord i forhold til U2’s sangtekster.

I den spæde start fulgte U2-gudstjenster i Dragør Kirke med Jens Bach Pedersen, Strandmarkskirken i Hvidovre og i Roskilde Domkirke med Per Vibskov samt i Viborg Domkirke igen sammen med Jens Moesgaard Nielsen i forbindelse med Danske Kirkedage. Herefter tog det fart i mange kirker over det ganske land og altid med et stort fremmøde.

Kirkekoncerterne skiller sig ud ved, at de fremmødte er i alle aldre. Forældre der tager deres teenagebørn med. Bedsteforældre der har deres børnebørn ved deres side. Eller unge kærester der er sammen om en oplevelse.

U2-gudstjenester er et samarbejde mellem kirkens præst / menighedsråd og Die Herren – hvor en traditionel dansk gudstjeneste er bygget op omkring U2’s tekster og musik. Die Herren fungerer som akkompagnement til præstens prædiken, og sangene udvælges i fællesskab af præst og Die Herren.

Die Herren kirkekoncerter uden præst

Die Herren vælger i den forbindelse et U2-repertoire med et klart religiøst budskab (som de fleste U2-sange faktisk har). De fleste arrangører tager entré ved kirkekoncerter.

Som sagt har Die Herren siden 2005 deltaget i kirkearrangementer – lige fra helt små landsbykirker med en enkel scene og lyssætning til de allerstørste domkirker med avanceret og storslået lyd- og lysshow. Blandt andet i forbindelse med Herning Kirkes 100 års jubilæum, hvor Die Herren musikalsk blev suppleret af Gospel D’Light, et kor bestående af 30 af landets bedste gospelsangere. En fantastisk lyssætning blev iscenesat af Light Partner. Hele gudstjenesten blev overværet af over 500 mennesker og optaget af TV Midtvest og vist på kanalen. En helt fantastisk oplevelse.

Men kirkerummet i sig selv giver musikken en helt ny dimension, hvor teksten pludselig står klarere frem. Så man behøver ikke en storslået produktion for at blive bevæget – tværtimod. Med U2’s musik ønsker Die Herren at gøre kirken til et levende og livskraftigt sted. Publikum/menighed engageres og involveres i koncerten, og man har ladet sig ”inspirere” af den amerikanske gospeltradition, hvor ”hele huset og dens beboere bliver ét”.

Kirkerummet er generelt et lidt sværere sted at spille rockmusik i, men Die Herren gør en dyd ud af, at lyden indrettes til lokalet, og at der spilles så lavt, at lyden ikke ødelægger oplevelsen for deltageren.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Die Herren, er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde nedenstående formular. Der kan du beskrive dit arrangement, så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.

For booking af Die Herren ring til - tlf. 7020 3648

▶︎ Se alle vores kunstnere

Book Die Herren til din næste kirkekoncert – ring 7020 3648
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Booking guide

1

Oplys om arrangementets størrelse, og evt. navn på ønskede kunstner. Benyt formularen eller ring tlf. 7020 3648

2

Sammen finder vi den kunstner der matcher publikum, budget og arrangementet bedst.

3

Når aftalen er på plads, fremsendes en kontrakt til underskrift hos jer. - herefter underskriver vi vores del.

4

Sammen planlægger vi afviklingen af arrangementet - Så oplevelsen kan blive magisk og enestående.